Om ADHD

En beskrivelse om hvorfor Berit har brug for hjælp til at formulere mail og andre ting hun har svært ved pga. hendes handicap. Nedenstående er skrevet af Berit med hjælp fra hendes familie. Formålet med dette er at fortælle, hvorfor Berit har brug for en hjælp, som andre mennesker uden Berits handicap ikke har brug for.
Berit er født med et hørehandicap samt nedsatte funktioner i form af ADHD. Dette betyder at hendes hverdag ofte kan blive uoverskuelig. For at afhjælpe på dette får Berit hjælp forskellige steder fra bl.a. fra hendes kontaktpædagoger, familie, venner, og bekendte.
Dette kan for mange måske opfattes at Berit er uselvstændig og barnlig, men det er ikke det drejer sig om. Det handler om at alle dem der støtter op omkring Berit ved, hvor vigtigt det er at hjælpe med forskellige handlinger for at undgå at hendes hverdag går i stykker.
Disse handlinger er Berit pga. hendes handicap ikke selv i stand til at udføre før det er for sent. Det kan sammenlignes med at hvis man ser en blind der er på vej ud på gaden, så vil enhver person gå hen og hjælpe den blinde inden det er for sent og vedkommende bliver kørt over.
Det vil sige den blinde kan ikke selv gøre for at han/hun er blind og kan ikke gøre noget for at komme til at se. Vedkommende er afhængig af andres hjælp ligesom Berit er.
Det nytter ikke noget at man siger den blinde skal tage sig sammen til at se.
Ligesom det heller ikke nytter noget, at en døv skal tage sig sammen til at høre,
hvad der bliver sagt, eller at en der er lam skal tage sig samme til at rejse sig og gå.
Alt dette er for de fleste en naturlig ting fordi disse handicaps er synlige. Men Berits handicap er ikke synlig, derfor kan det være svært at forstå nødvendigheden af den hjælp Berit har brug for. For at Berit kan komme videre med hendes oplevelser i livet skriver hun om det under denne side.
Ligesom mange andre er det dette en god måde for Berit at komme videre på.
Det vil sige at disse sider kan indeholde mange tanker om livet, både ønsker, drømme, følelser og virkeligheder.

Da jeg lider af en permanent depression ved siden af mit ADHD,
vil jeg gerne afklare hvad jeg går igennem. Nogle tider er hårde end andre.
Min ses bedst ved de mørke vintertider. Jeg har sat svar hvordan jeg har det,
når jeg føler en depression kommer snigende.

Symptomerne på at du har en depression

Du får tankemylder - kan ikke styre dine tanker:
JA MEGET

Du mister appetitten: JA

Du får koncentrationsbesvær - kan ikke læse avis eller følge med på tv:
HAR MERE SVÆRT VED AT FØLGE MED I FOLKS SAMTALER OMKRING MIG

Du er fysisk træt og orker ikke dit arbejde:
JEG ORKER INTET SOM HELST

Du får meget let til gråd - i forhold til hvad du plejer:
JA OG JEG HAR SVÆRT VED AT FORKLARE ANDRE HVORFOR, DA DET SKER UDEN JEG SELV KAN FORKLARE HVORFOR

Du føler ubegrundet angst : JA

Du får tvangstanker:
JA OG JEG HAR KUN SKADE MIG SELV EN GANG

Du vender op og ned på dag og nat, hvis du har mulighed for det:
JA MEGET FORDI TANKERNE KØRER RUNDT I HOVEDET AF MIG.

Du får forøget lyst til at dæmpe dine følelser og tankemylder med alkohol eller andre stimulanser:
NEJ - DER BRUGER JEG MINE HESTE. DET VIL SIGE AT JEG TAGER EN RIDETUR PÅ DEM.

Du føler du ligesom lever under en glasklokke, uden ægte kontakt med andre: JA

Du reagerer følelsesmæssigt anderledes end du plejer. Du er på den ene side ligeglad med alt, men får også voldsomme humørsvingninger:
JA NOGLE GANGE OG ANDRE GANGE GØR JEG IKKE.

Du bliver ligeglad med alting og sætter spørgsmålstegn ved dine værdier :
FØLER MIG MEGET MINDRE VÆRD OG FØLGER AT INGEN KAN LI MIG, SOM DEN PERSON JEG ER.

Du begynder at føre indre dialoger med dem du evt. er vred på:
JA ELLER SÅ SKRIVER JEG TINGEN NED ELLER SNAKKER MED MIN MOR OM TINGEN:

Du føler dig afmægtig: JA

De samme tanker dukker op igen og igen, og kører i ring. Du kan ikke slippe af med dem:
JA MEGET OG DER GÅR TIT FLERE MÅNEDER FØR JEG KOMMER AF MED DE TANKER IGEN. DET KOMMER LIDT AN PÅ HVAD DER ER DER ER SKET.
HVIS DER ER NOGEN DER HAR SVINET MIG TIL ELLER IKKE FORSTÅR MIT HANDICAP
OG HVOFOR JEG SKAL HAVDE HJÆLP KAN DET GÅ FLERE MÅNEDER FØR JEG GLEMMER, HVAD DEN PERSON HAR GJORT ELLER SAGT TIL MIG.

Du isolerer dig - tager ofte ikke telefonen og holder dig helst inden døre: JA

Du føler at ingen forstår hvordan du har det: JA MEGET

Du har selvmordstanker:
HAR TIT LYST TIL AT SKADE MIG SELV, MEN HAR KUN GJORT DET EN GANG.

Du har stærke psykiske smerter, som ikke er til at beskrive med ord:
DET FØLGES SOM OM AT MIT HJERTE IKKE ER HOS MIG

Du gider ikke tage bad og sjusker i det hele tage med hygiejnen og udseendet: NEJ

Har mest lyst til at blive i sengen om morgenen: JA MEGET

Dine sanser er sløvere end normalt (smags- lugte- osv.) NEJ

Du får pludselige aggressionsanfald: TROR DET IKKE

Du får motorik-problemer. Fx kan din håndskrift ændre sig meget og blive svær at læse: JA MEGET



ADHD og andre problemer når man har ADHD. Når man har ADHD er der fejl i hjernens funktioner. Man har endnu ikke i detaljer kortlagt, hvilke hjerneforandringer der ligger bag forstyrrelsen, men foreløbige undersøgelser tyder på, at der er tale om forstyrrelser af funktionen i specielt tre områder af hjernen:

I et område i bunden af hjernen (hjernestammen og de mest primitive dele af hjernen), hvor blandt andet vågenhed reguleres ved hjælp af aktiverende signalstoffer som dopamin og noradrenalin. Man mener, at hjernen hos mennesker med ADHD fungerer som 'en træt hjerne'. Vågenheden er nedsat.

I hjernens pandelapper (frontallapperne), som styrer hjernen, regulerer impulser og står for planlægning og overblik (eksekutive funktioner). Den nedsatte aktivitet i frontallapperne medfører nedsat evne til at hæmme impulser og til at skabe overblik.

I et område bag i hjernen (lillehjernen), hvor signal-støj-forhold styres og reguleres. Der er teorier om, at hjernen normalt er i stand til at sortere stimuli eller skelne mellem 'signal' og 'støj'. Den evne er påvirket hos personer med ADHD. ADHD er en medfødt lidelse, som kan ramme alle, der er disponeret for det.
Der er imidlertid flest drenge, der får stillet diagnosen ADHD. Om det skyldes, at pigers symptomer er mindre udtalte, er endnu uvist. Det hjælper det ikke noget at tro at en person med ADHD kan tage sig sammen til at fjerne de problemer som der føler med når man har ADHD. Desværre er der mange mennesker, som der ikke kender til ADHD og ikke ved at have ADHD er et større problem end men går og tror det er.
Derfor nytter det ikke noget at sige til en person med ADHD om at tage sig sammen. Det vil såre person mere end det vil hjælpe.hvis man kunne det ville alt da også være meget nemmere, men det kan man altså ikke. Da ADHD er et medfødt handicap og person med ADHD vil have det handicap rasten af livet.
Det er vigtigt at forstå, at børn, unge og voksen person, med ADHD ikke er uartigt eller uopdragent. ADHD er et handicap, og det er vigtigt, at alle omkring den person med ADHD forstår dette. En god indsigt i sygdommen kan reducere skyldfølelsen hos forældrene og sikre engagement i den videre behandling.
Det er vigtigt at både forældre og søskende, bedsteforældre, lærere, pædagoger, venner mv. inddrages fra starten.
Når man har ADHD, så kan man ikke se at man endeligt har et handicap og at ens hjerne ikke er som den skal være.

Jeg har selv funktionsproblemer og andre problemer som der følger med mit handicap. Som jeg skrev i mine strøtanker d. 16. januar, hvor jeg lavet en ADHD profil, hvor der står hvad for nogle ting jeg har svært ved.

Jeg har svært ved at forstå, hvordan et andet menneske kan være efter en person som har et usynligt handicap.
Bare fordi man har et handicap som ADHD gør det ikke den person med ADHD til en svag person, fordi person måske skal have hjælp til tingen. Der er en grund til netop at den person skal have hjælp fra et støttetilbud.
Eller bare skal have hjælp til at skrive mails, hvis person fx løber ind i nogen der ikke forstår hvad det vil sige at have ADHD.

Når man har ADHD er det utrolig svært at fortælle andre om de vanskeligheder men har. Bl.a. derfor jeg selv bedre om hjælp til at forklare en person, som der måske ikke kender til mit handicap. Den hjælp henter jeg tit og ofte hos min mor, da hun er den person, som der kender mit handicap bedst.
Efter jeg har fået stor tillid til mine to støtte/kontaktpersoner, så er jeg også begyndt at hente hjælp hos dem til at forklare andre mennesker om mit handicap.

Lige før jul ude på travbane igen en person der skulle spille klog og tro at det bare er at tage sig sammen til at få et normalt liv. Som jeg har skrevet udtalelig af gange, som handler det IKKE om at tage sig sammen.
Der i mod handler det om at jeg har et handicap der gør at jeg har svært ved mange ting, som der nu føler med når man har ADHD. Ud over at have ADHD har jeg også funktionsproblemer, der gør at tingen også er svært for mig. Livet med det handicap som jeg har, er ikke altid let at have.
Det vil være meget letter for os med et usynligt handicap, hvis dem der ikke har ADHD ikke begyndte på deres kloge ord, som at tage dig sammen, du er barnlig fordi du får hjælp og hvad personer uden ADHD kan finde på at lukke ud over for mig og andre som der har ADHD eller bare et andet usynligt handicap, som fx ODC eller borderline.
Disse personer med disse usynlige handicap er svært at have. Fordi men ikke kan se på dem at de endeligt har et handicap. Der er nu gået et år siden jeg starte på at få medicin. Hvis jeg ikke havde et handicap, så havde jeg heller ikke brug for at få medicin.
Hvis jeg ikke havde det handicap jeg har. Vil jeg eller ikke have brug for hjælp til at klare min hverdag. Her er den ADHD profil igen, hvor jeg har svaret på de ting jeg har svært ved.

Min egen ADHD profil:

Det er svært for mig at give udtryk for de vanskeligheder, jeg har:
JA MEGET. DERFOR FÅR JEG TIT HJÆLP AF MIN MOR TIL AT FORTÆLLE ANDRE OM MINE VANSKELIGHEDER JEG HAR. I HÅB OM AT DE FOLK KAN FORSTÅ MINE VANKELIGHEDER. DET SKER OGSÅ AT JEG FÅR MINE TO STØTTEKONTAKTPERSONER TIL AT HJÆLP MIG MED AT FORTÆLLE ANDRE OM MINE VENSKELLIGHEDER
Jeg har svært ved at styre mit temperament -
JA. DET ER SVÆRT NÅR JEG BLIVER KED AF DET ELLER SÅRE OVER NOGLE TING
Jeg er meget impulsiv - JA
Jeg er påvirkelig overfor stress - JA MEGET
Jeg har svært ved at koncentrere mig i længere tid ad gangen - JA
Jeg har svært ved at huske - JA
Jeg har svært ved forandringer - JA
Jeg er selvdestruktiv - JA

MANGLENDE TIDSFORNEMMELSE I ALLE FORHOLD:
Jeg har svært ved at møde til tiden -
NEJ - GLEMMER NOGLE GANGE HVAD KLOKKEN ER
Jeg har svært ved at komme op om morgenen - JA
Jeg har svært ved at komme i seng om aftenen - JA
Jeg har svært ved at følge en døgnrytme - JA
Jeg har svært ved at vurdere, hvor lang tid en opgave tager - JA

ORGANISERING OG PLANLÆGNING:
Jeg kan ikke motivere mig selv - DET HÆNDER
Jeg har svært ved at bevare overblikket - JA
Jeg har svært ved forandringer - JA
Jeg har svært ved at få betalt regninger og styre min økonomi - FÅR HJÆLP TIL DET
Jeg har svært ved at få organiseret tøjvask - NEJ
Jeg har svært ved at planlægge og gennemføre indkøb - ER IKKE VILD MED AT HANDLE IND
Jeg har svært ved at overskue køkkenarbejde - JA
Jeg har svært ved at få gjort rent - JA, DA DET ER UOVERSKUEDELIG
Jeg har svært ved at skifte fra en aktivitet til en anden - JA
Jeg har svært ved at gøre en opgave færdig - JA

DET SOCIALE SAMMENSPIL:
Jeg skal helst have en information ad gangen, og den skal rettes direkte til mig - JA Jeg har svært ved at forstå, hvorfor andre reagerer, som de gør - JA TIL TIDER Jeg har svært ved at lade andre tale færdig - JA Jeg har svært ved at få og beholde venner - JA Jeg misforstår ofte, hvad der sker omkring mig - JA Jeg har svært ved at være sammen med mange mennesker - JA MEGET Jeg har svært ved at vente - JA Jeg er utryg i ukendte og nye omgivelser - JA

ANDET:
Det er svært for mig at benytte offentlige transportmidler - JA
Jeg er overfølsom overfor lys og lyd - NEJ
Jeg har svært ved at skrive - NEJ
Jeg har svært ved at læse - JA OG HAR SVÆRT VED AT FORSTÅ EN MENING MED HVAD JEG LÆSER
Jeg har svært ved at regne - Ja


Denne side handler om mit liv.
Om hvordan det er at levet med autisme og damp (ADHD) Jeg er født hørehæmmet. Da jeg ikke høre så godt som andre mennesker gør. Jeg fik mit første høreapparat da jeg var 5 mdr. Da jeg blev født fik jeg ikke nok ilt.
Det var også det der var skyld i at jeg blev hørehæmmet, men ud over det blev jeg også født med Damp (ADHD.
Det betyd at mit at liv blev svært. Jeg start i Børnehaveklasse på en døveskole. Som der er en skole for døve og hørehæmmet børn.
Der gik jeg i et år. Hvor mine forædlere bestemteste at jeg skulle flytte skole til Friskolen. Personlig så syns jeg at det noget af det dummeste de har gjort for mig og for mit liv. Jeg blev mobbe og drille fra jeg kom til jeg gik.
Jeg havde det ikke godt på friskolen jeg kunne ikke følge med i timerne. Jeg havde det svært med eleverne på skolen. Jeg blev hold uden for, kort sagt var der ingen der forstod mig. Jeg begyndte at leve ind i en anden verden.
Det vil sige at jeg ikke levet i den verden jeg var kommen til verden til, men i en anden verden. Grunden til at mit liv var sådan var jo nok også at mine forældre blev skilt da jeg var 4 år.
Jeg var altid ked af det når jeg var over ved min far. Min mor kæmpe i 7 år for at få mig ud af Friskolen.
I 1994 lykkes den hende at få mig væk fra den dumme friskole, som jeg personlig ikke syns at man skal la sine børn gå hvis de har problemer, som fx autisme eller damp eller noget andet. Jeg gik ud af skolen i 7 klasse.
Jeg starter i 8 klasse på den sammen døv skole som jeg starte i børnehaveklasse. Hvor mine 2 første år var nogle træls år. Jeg savner alt det jeg kendte jeg sagde flere gange at jeg vil tilbage til Friskolen igen. Nej hvor dum kan man være at man vil tilbage til sådan en dum skole.
Nogle måneder efter min anden skole år på døvskolen begyndte jeg at få venner. Men jeg var meget bange for det med venner da jeg altid har oplevet af folk de HADER mig. Jeg fik nogle rigtig gode lærer på døvskolen. Personlig syns jeg at de lærer jeg havde, var rigtig søde og forstået.
Men da jeg starte på døveskolen havde jeg ingen tillid til mig selv. Da jeg oplevet i 7 år på friskolen at de ting jeg sagde og gjorte ikke var godt nok. I de 7 år på friskolen fik min mor at vide at det var hende der var skyld i at jeg var som jeg var. Jeg kan huske at der en gang var en person der sagde til mig at det bedste vil være at jeg kom på børnehjem.
Hvordan kan folk finde på at sige til en pige på 12 år.

Men min mor reddet mit liv da jeg fik hende overtalt til at få en hest i 1992.
Min hest Flejka blev min ven som jeg kunne fortælle alt til. I de 2 sidste år på døv skolen havde jeg fået nogle gode og søde veninder. Jeg stoppet på døvskolen til sommerferien i 1998. Så kom jeg på en anden skole.
Der er en for skole for ungen som der er hørehæmmet. Der visse sig efter nogle måneder fik jeg det ikke godt på skolen. Da jeg ikke blev accepter som den person jeg nu var. Jeg havde det svært nok med livet i forvejen p.g.a. mit damp og autisme. Jeg havde virkelig træls på den skole.
Jeg stoppet på skolen i feb. 2000. Da jeg ikke kunne klare at kæmpe i mod noget igen. Jeg havde kæmpe i 7 år på friskolen og skulle jeg nu til at kæmpe på denne her skole. Nej det kunne jeg ikke byde mig selv. Derfor fik jeg min mor til at kampe for at få mig ud af skolen. Da hun godt kunne se at jeg ikke havde det godt der. Jeg skulle ellers havde gået der til sommerferien i år 2000, Men jeg stoppe i feb. 2000 da jeg ikke kunne klare det mere.
Alt den tillid jeg havde fået til mig selv på døveskolen var nu gået "under jorden". Jeg blev bange for folk igen. Og jeg var bange for ikke at gøre tingen rigtig. Og i tiden på den anden skole tænkete jeg hele tiden tilbage på døv skolen. Jeg tænkte hele tiden at jeg ikke havde lyst til at havde et liv igen som jeg havde på friskolen.
Og det var lige hvad jeg fik på den anden skole jeg på da jeg stoppe på døveskolen.

I aug. 2000 starte jeg så på Specialskolen for voksne. De var nogle rigtig søde og gode lære. De lærer jeg havde, fik mit tillid op og stå igen. Men jeg havde ikke nogle veninder på skolen.
Eller nok mere nogle jeg kunne li' Jeg følte at de elever der var på skolen var lidt for træls til mig. I sep. 2002 starte jeg så som medhjælper på en Væddeløbsbane. Der ude har jeg det rigtig godt og de er rigtig søde ved mig.
Jeg har de bare super godt der ude. Det kan jeg kun takke mine lærer for som jeg har haft i gennem tiden på døvskolen og på Specialskolen for voksne.

Her for ca. 2 år siden fik jeg en støtteperson der kommer og hjælper mig 3 gange om ugen. Men de ting men har svært ved når men nu har DAMP og autisme. Hun hjælper mig til at jeg får et letter hverdag.
Det må jeg sige at jeg har fået. Det er b.la. Også hende der tager med mig til alle mine lilholt koncerter jeg skal til i år.
Jeg vil gerne TAKKE min mor og min stedfar for at de har kampe for mit liv. Kampe for at få mig væk fra Friskolen og få mig ude på døveskolen og kampe for at få mig væk fra den anden skole til sidste fik de mig ud på Specialskolen for voksne. Uden dem vil jeg ikke være den person jeg er i dag. Jeg vil gerne sige en stor tak til dem for at jeg måtte få/købe Flejka.
Jeg vil også gerne TAKKE dem fordi de køret mig til alle mine Lars Lilholt Koncerter jeg har været til. Endnu et stor tak skal de havde for at de tog med mig ud til Lars Lilholt koncerten i skovdalen i Aalborg i år 2003. Og tak fordi de vil køre mig ned til Hvidstens kro. Ja jeg kan blive ved med at takke dem. Men jeg må også stoppe et sted. Det vil jeg gøre her.

Jeg er også en person der tager tingen meget nær til sig. Og tror det med det sammen at det er fordi folk er efter mig. Fx hvis folk de kommer med deres positive meninger og deres råd tror jeg lige med det sammen at det er fordi de mener det negativ. Det skal ikke så meget til for min hverdag gå under.
Jeg bruger meget tid på at tænker over det folk har sagt til mig eller gjort ved mig. Der skal også siges at jeg ikke selv kan gøre for det. Det hele har noget med mit handicap at gøre og fordi jeg i hele mit liv har troede at folk de hader mig og alt hvad de sagt, mener de negativ selvom der nok har været nogle steder hvor de mener det positiv. Selv over for min egen familie tror jeg at de sagt tingen negativ. Og med det samme opfatter jeg det negativ.
Men er som man er og det kan der ikke lavets om på. Jeg er glad for den person jeg er. Og så må folk accepter mig som den person jeg er. Jeg har hele tiden fået at vide at jeg har damp. Men for nogle måneder siden læse jeg om autisme på Internettet. Der fik mig til at tænke at jeg nok ikke har kun har damp men jeg også har lidt autisme.
Fordi man har damp og autisme er det ikke for man er Psykisk sygt overhoved.

Hvis du læser her nede under eller går ind på damp og autismes hjemmeside finder du også ud af at det ikke er en psykisk sygdom. Der skal sige at damp ikke hedder damp mere det har fået et andet navn. Nu hedder det adhd. Spurt ikke mig hvad det står for. Det med at have ADHD og autisme gør også at det er utrolig svært at sige fra over for folk. Folk bliver tit sure når jeg ikke siger fra.
Men HUSK hvordan er det lige at have et handicap som men overhoved ikke selv kan gøre for. Hvis der opstår problemer mellem folk fordi de ikke lige forstår mig er det tit jeg står af. Og henter hjælp af andre folk. Selv min egen familie har jeg svært ved at sige fra over for.
ADHD og autisme, gør også at jeg tit og ofte har jeg UTROLIG svært ved at udtrykke mig eller formulere tingen. Hvis der opstår problemer med folk - utrolig mange gange, har min mor skrevet mail, ring eller overtage min mobil, for at få folk til at forstå tingen.
Da jeg bliver forvirrer, og så er det jeg står af og går i baglås og bedre min mor om hjælp. Og det har intet med at gøre at jeg er barnlig fordi jeg skal have min mor til at hjælpe mig, men det er fordi jeg har et HANDICAP.
Der gør jeg har utrolig svært ved at formulere tingen - og det må folk bare lære at forstå. Der kan være stavefejl på siden og det kan mangle nogle ord. Det er ikke fordi jeg ikke kan stavne. Men fordi jeg har et hørehandicap der gør det det er utrolig svært for mig at høre orden. Derfor kan der være nogle stavefejl og andre små fejl på siden. Det må i accepter.
Fra onsdag d. 16. januar 08, starte jeg med at få medicin i mod ADHD. Jeg får det medicin der hedder EFEXOR og skal have 37,5 mg hver morgen. Inden til jeg skal op og snakke med ham igen, måske skal jeg sættes lidt op i medicin. Alt sammen med fremtiden vise. Nu er jeg begyndt at få noget andet medicin, som der hjælper mig i mod ADHD. Det var lidt om mit liv.
En beskrivelse om hvorfor Berit har brug for hjælp til at formulere mail og andre ting hun har svært ved pga. hendes handicap.
Nedenstående er skrevet af Berit med hjælp fra hendes familie. Formålet med dette er at fortælle, hvorfor Berit har brug for en hjælp, som andre mennesker uden Berits handicap ikke har brug for.
Berit er født med et hørehandicap samt nedsatte funktioner i form af ADHD. Dette betyder at hendes hverdag ofte kan blive uoverskuelig. For at afhjælpe på dette får Berit hjælp forskellige steder fra bl.a. fra hendes kontaktpædagoger, familie, venner, og bekendte.
Dette kan for mange måske opfattes at Berit er uselvstændig og barnlig, men det er ikke det drejer sig om. Det handler om at alle dem der støtter op omkring Berit ved, hvor vigtigt det er at hjælpe med forskellige handlinger for at undgå at hendes hverdag går i stykker. Disse handlinger er Berit pga. hendes handicap ikke selv i stand til at udføre før det er for sent. Det kan sammenlignes med at hvis man ser en blind der er på vej ud på gaden, så vil enhver person gå hen og hjælpe den blinde inden det er for sent og vedkommende bliver kørt over.
Det vil sige den blinde kan ikke selv gøre for at han/hun er blind og kan ikke gøre noget for at komme til at se. Vedkommende er afhængig af andres hjælp ligesom Berit er. Det nytter ikke noget at man siger den blinde skal tage sig sammen til at se. Ligesom det heller ikke nytter noget, at en døv skal tage sig sammen til at høre, hvad der bliver sagt, eller at en der er lam skal tage sig samme til at rejse sig og gå.
Alt dette er for de fleste en naturlig ting fordi disse handicaps er synlige. Men Berits handicap er ikke synlig, derfor kan det være svært at forstå nødvendigheden af den hjælp Berit har brug for. For at Berit kan komme videre med hendes oplevelser i livet skriver hun om det under siden om strøtanker. Ligesom mange andre er det dette en god måde for Berit at komme videre på.
Det vil sige at disse sider kan indeholde mange tanker om livet, både ønsker, drømme, følelser og virkeligheder. Det som der står her er en beskrivelse af, det jeg har svært ved. Og som alle med DAMP/ ADHD har vanskeligheder med. Gi' kun én besked ad gangen.
Opgaven skal være konkret og beskrives præcist. Husk at en person med DAMP sjældent gennemfører alle de ting, han/hun lover. Undgå at blive forblændet af hans/hendes velformulerede og imødekommende tale.
De siger ofte, hvad de forventer, du gerne vil høre. Følg op på alle aftaler.
Vær tilgængelig, så han/hun kan få afklaret tvivl og give besked, når noget går skævt. Undgå stress-situationer. Vær opmærksom på hans/hendes problemer med at holde en normal døgnrytme. Husk at du ikke kan tage noget for givet.
Husk at DAMP ikke har noget at gøre med intelligens. Personer med DAMP kan være lige så kloge, dygtige og flittige som alle andre og alligevel være ude af stand til at få hverdagen til at fungere.

DAMP er et usynligt handicap, som viser sig som problemer med opmærksomhed, planløs overaktivitet, motorisk kontrol, opfattelse og bearbejdning af sanseindtryk.
Hukommelsen og såvel faglig som social indlæringsevne kan være påvirket. Voksne med DAMP er ofte impulsive, temperamentsfulde, frustrerede, ustabile og har problemer med manglende selvtillid. Mange har desuden problemer med at se helheder og årsagssammenhænge, lære af egne erfaringer, og automatisere, det vil sige at gå en rutine ind på rygraden.
Mange kan ikke opfatte tid og ofte heller ikke rum og retning og kan sjældent opretholde en almindelig døgnrytme. De færreste vokser fra DAMP

Tidligere troede forældre og fagfolk, at DAMP holdt op i puberteten. Men udenlandske undersøgelser og danske erfaringer viser, at det kun gælder 20-30%. For de fleste er DAMP et livslangt handicap, der kræver livslang behandling.
Mange unge og voksne med DAMP kan ikke finde ud af, hvordan de skal gebærde sig. De er ofte hudløst ensomme eller finder sammen med grupper, som befinder sig på kanten af samfundet. Derfor falder de igennem i uddannelsessystemet og på arbejdspladsen. Kriminalforsorgen vurderer ifølge Damp-foreningen, at næsten hver tredje indsatte i danske fængsler har DAMP.
Voksne og unge med DAMP udgør formentlig en væsentlig del af den restgruppe, som kommunerne kæmper for at få aktiveret. Forgæves, fordi tilbuddene sjældent tager højde for deres diagnose. Resultatet er hjælpeløst og marginaliserede unge. Desperate forældre kan blot følge deres børns nederlag i det ene aktiveringsprojekt efter det andet, uden at nogen i de sociale kontorer tilsyneladende magter at finde ind til kernen i de unges problemer.

Når man har ADHD er der fejl i hjernens funktioner.

Man har endnu ikke i detaljer kortlagt, hvilke hjerneforandringer der ligger bag forstyrrelsen, men foreløbige undersøgelser tyder på, at der er tale om forstyrrelser af funktionen i specielt tre områder af hjernen:
1. I et område i bunden af hjernen (hjernestammen og de mest primitive dele af hjernen), hvor blandt andet vågenhed reguleres ved hjælp af aktiverende signalstoffer som dopamin og noradrenalin. Man mener, at hjernen hos mennesker med ADHD fungerer som 'en træt hjerne'. Vågenheden er nedsat.
2. I hjernens pandelapper (frontallapperne), som styrer hjernen, regulerer impulser og står for planlægning og overblik (eksekutive funktioner). Den nedsatte aktivitet i frontallapperne medfører nedsat evne til at hæmme impulser og til at skabe overblik.
3. I et område bag i hjernen (lillehjernen), hvor signal-støj-forhold styres og reguleres. Der er teorier om, at hjernen normalt er i stand til at sortere stimuli eller skelne mellem 'signal' og 'støj'. Den evne er påvirket hos personer med ADHD.

ADHD er en kronisk tilstand, som består ud over barndommen og ind i voksenalderen. Mange finder en måde at kompensere for sine problemer, mens andre har store vanskeligheder med koncentration, indre uro, rastløshed og dårlig arbejdsmæssig og social funktion hele livet. Undersøgelser tyder på, at prognosen er afhængig af, hvorvidt barnet og senere den unge kan holdes i en fornuftig socialisering.
Alle mulige farer lurer på impulsive personer. Dårlig tilpasning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, misbrug og kriminalitet optræder hyppigt hos denne gruppe. Der er en overhyppighed af psykiatrisk lidelse som depressioner og personlighedsforstyrrelser senere i livet.

Den unge med ADHD kan have brug for en særlig indgang til uddannelse og arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at uddannelses- og revalideringssystemet kender til de problemer mennesker med ADHD har og opbygger et netværk af arbejdspladser, hvor de kan arbejdsprøves under beskyttede forhold.
Med lidt mere tålmodighed og rummelighed, kan unge og voksne med ADHD udgøre en stor arbejdskraft og dynamisk ressource i samfundet.

Forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet eller ADHD (attention deficit/hyperactivity disorder) er en neuropsykiatrisk lidelse. Forstyrrelsen er mest kendt hos børn, men bliver ved med at give problemer ind i voksenalderen hos mere end halvdelen.
ADHD forekommer i alle sværhedsgrader og med en glidende overgang til det normale. ADHD blev tidligere kaldt DAMP, men denne betegnelse er ved helt at forsvinde.

Livet med ADHD

I mange år har man tror at børn og unge vokse fra ADHD jo aldre de bliver. ADHD er et medfødt handicap. Men kan have fået ADHD fordi man ikke fik nok ilt ved fødselen, men det kan også være arveligt.
Jeg ved ikke om mit det er arveligt eller om det hænger sammen med at jeg ikke fik nok ilt, da jeg blev født. Mit hører tab har noget med at gøre fordi jeg ikke fik nok ilt, da jeg blev født. Nej men vokser ikke fra ADHD, men ved den rette hjælp, bliver men bedre til at klare tingen selv.
ADHD vil altid følende en.

ADHD er et handicap der sidder i hjerne. En person med et handicap hjerne er ikke som den skal være. Nogle personer med ADHD er hårdere ram af det end andre er og nogen personer med ADHD har ikke brug for så meget støtte og hjælp i deres hverdag.
Jeg hører til disse personer med ADHD der har brug for hjælp og støtte til at klare min hverdag. Bl.a. også derfor jeg får hjælp fra daglig tilbudte Aalborg for døve 3 gange om ugen. Jeg ved godt at der ikke er alle personer med ADHD der har brug for den sammen hjælp som jeg har brug for.
Det er nemlig forskallet fra person til person med ADHD hvor meget ram person er.

Jeg ved ikke 100 % hvordan jeg skal beskrive det. Men jeg vil prøve så godt jeg nu kan. Personer med ADHD mangler et stof i hjerne som mennesker uden ADHD har.
En person med ADHD hjerne fungerer ikke 100 % på sammen måde som en person ude ADHDs hjerne gør. Derfor er det vigtig for dem der omgås personer med ADHD støtter dem i deres problemer i stedfor at sige - du skal bare tage sig sammen eller tage dig selv i nakken.
Det såre virkelig en person med ADHDs hjerte, når man får sådan noget at vide. Som om men selv kan gøre for men har disse problemer men har fordi man har ADHD.

Prøv at sætte jer ind i hvis det var jer selv der have et handicap, som i var blevet født med. Vil i sikker også blive ked af det, hvis I fik at vide at man bare skulle tage sig sammen til at klare lives problemer. En person med ADHD er ikke i stand til selv at klare lives problemer, det vil sige at man har hjælp til at forklare omverden hvor svært det er at have ADHD men har brug for hjælp til at formulere, breve og mails fordi man er bange for at den person man skriver til endelig forstår hvad et er man skriver og hvad det vil sige at have ADHD.
En person med ADHD kan ikke gøre for at han eller hun engang i mellem får nogle psykiske nedture og det sker tit når omverdens mennesker kommer med deres klogskab på hvad vi kunne gøre bedre. Hvis vi med ADHD ikke have vores handicap havde vi også tage os sammen til disse ting vi har svært ved. Men nu er det sådan med en person med et handicap kan ikke tage sig sammen til disse ting person med ADHD har svært ved, fordi ens hjerne ikke er i sand til at gøre det.
Der er en grund til at vi personer med ADHD har disse problemer vi har, hvis vores hjerne var normal som alle andre personer uden ADHD. Havde jeg som person med ADHD heller ikke fået hjælp ude fra. Havde jeg heller aldrig fået medicin i mod ADHD.

Er det endelig så svært at forstå?? Ja det er det for dem der ikke vil eller kan sætte sig ind i personer med ADHD. Det er ikke kun personer ude fra jeg har oplevet der ikke kan forstå hvad det vil sige at have ADHD.
Der er også nogen i min familie der heller ikke forstår hvor svært livet med ADHD endelig er. Tit af den familie, har jeg altid skulle være en anden. Det var som om de var flove over at have en i deres familie med et handicap som der var anderledes end deres andre børn er.
Når jeg var over ved den familie skulle jeg altid være en person uden ADHD og det var rigtig svært for mig. Fordi de forlangt noget af mig, som jeg slet ikke var i stand til selv at gøre uden støtte. På denne måde gik jeg mere og mere psykisk ned. Den dag i dag. Syns jeg heller ikke at jeg har et godt forhold til den familie. Er virkelig bange for at sige og fortælle dem hvordan jeg har det.

Hvis men tænker tilbage til min skole tid . Mine skole år der oppe var ikke de bedste. Jeg fik at vide at jeg have en mor der ikke forstod at passe på mig og det var sådan at når jeg havde fri fra skole måtte jeg aldrig komme hjem til hende. Kort sagt har min anden familie ødelagt livet for mig og det har lærerne på skolen også.
I timerne fik jeg tit nogle opgaver jeg slet ikke kunne klare. De andre elever begyndte at drille mig. Jeg blev kaldt for "damptog" det var så slam til sidst at jeg som 8 år havde lyst til at begå selvmord, fordi de ikke kunne se at jeg havde problemer. Til sidste blev tingen bedre hvor der kom en psykolog på. Han kunne se at jeg have nogle problemer da jeg var lille og at jeg ikke var som alle andre børn var.
Allerede der begyndt man at snakke om at jeg har DAMP, som det hed den gang. Mit liv var kørt så meget ned, fordi jeg gik på en skole, hvor de ikke forstod at tage en person med ADHD og give mig den rette støtte. Det var sådan min lillesøster blev drille fordi hun har en storsøster der er anderledes.
Da hun gik i skole spurte dem fra hendes klasse hende om det er fordi min hjerne dem damper at jeg har damp - jeg kan godt forstå at min lillesøster den gang i en alder af 6 år blev såre, når der var nogen der spurte hende om sådan noget omkring hendes storsøster. Både min lillesøster, min mor, min stedfar som jeg har, boede hos siden jeg var 4 år. Kan ikke gøre for at jeg er født med et usynligt handicap og at jeg har haft svært ved tingen.
Jeg vil stadigvæk som voksen ønske at blive accepter og respekter som den person jeg er også selvom jeg har brug for hjælp af min mor og af mine to støtte/kontaktpersoner. Stadigvæk kan jeg ikke SELV gøre for at jeg mangler det stof i hjerne, der gør jeg har det svært og jeg har svært ved de ting jeg har svært ved.
Jeg vil ønske at familien på min f. side snar kan accepter mig som den jeg er og i stedfor jeg skal være en anden person, når jeg er der over. Som jeg har skrevet længer oppe er det som om at de er flove over at jeg er anderledes og at jeg har mine problemer.
Det er lige meget hvad jeg gør der over, så er det som om at det er forkert og det er som om at jeg skal tage mig sammen til ikke at være et anderledes menneske og at jeg skal tage mig sammen til ikke at være en person med ADHD. Men kan ikke tage sig sammen til at være en anden person end den jeg er - mit ADHD vil altid føle mig hele livet.
Dem der ikke kan accepter mig som den jeg er, skal holde sig væk fra mig. Og dem der ikke kan accepter at jeg henter hjælp af min mor og af mine støtte/kontaktpersoner skal holde sig væk fra mig. Jeg har disse problemer jeg har, da jeg mangler et stof i hjerne, som jeg ikke har.

Mange med ADHD får Ritalin i mod ADHD, som der det medicin man mest kender til personer med ADHD. Ritalin er et medicin der gør ind og hjælper hjerne til ikke få den uro i kroppen. Jeg kender ikke så meget til Ritalin, jeg har kun prøvet det en gang tilbage i 2001 (tror jeg det var) Det medicin jeg får nu går også ind og hjælper min hjerne på nogle ting, det betyder IKKE at jeg er et "normal" menneske, der kan klare de ting jeg har svært ved. Det gør tingen er blevet letter for mig. Ved ikke hvordan jeg skal skrive det, så det er til at forstå - håber bare der er nogen mennesker ude i verden der forstår det jeg skriver og der kan se at livet med ADHD endelig er utrolig svært at have.

Livet med ADHD gør også tingen MEGET uoverskuelig. Når folk der ikke har kendskab til ADHD eller bare familien der ikke kan forstå at de endelig har en person der har et usynligt handicap. Når folk de bliver ved med at sige til en, du skal bare tage sig selv i nakke og tage dig sammen til at gøre tingen, så er det men bliver ked af det og tingen bliver uoverskuelig, fordi men som person med ADHD ikke kan klare disse ting selv. Jeg har oplevet det med min egen familie - ikke på min mors side, men på min f. side.
Ved slet ikke hvordan jeg skal skrive det. Der er en grund til man ikke selv kan tage sig sammen og der er også en grund til men engang i mellem syns hele livet ser sort ud. Det gør det når man måder personer, som der ikke kan se at en person med ADHD endelig er handicap eller vil forstå at person med ADHD har et handicap. Disse personer er med til at såre og gør livet svære for en person med ADHD.

Jeg kæmper for at få en så normal hverdag som muligt også selvom jeg har brug for hjælp til at klare tingen i min hverdag, som rengøring, handle ind og bare få et hjem til at ligne et hjem. Og jeg kæmper også hverdag så godt jeg kun kan med de ting jeg har svært ved. Når jeg kæmper med de ting jeg har svært ved, sker det også engang i mellem at jeg går psykisk ned. Hvorfor jeg fik mange flere psykisk nedture sidste år og sidste år igen, har noget med at gøre jeg var inde i et system og jeg have to støtte/kontaktpersoner som der ikke forstod mit handicap og på de 2 år jeg var der inde eller hvor længe jeg nu var inde i det system.
Havde jeg på disse år 7 forskalling personer jeg skulle lære at kende. Når man har ADHD er det utrolig svært at forholde sig til så mange nye mennesker og det vise også disse personer jeg havde ikke forstod mit handicap og forstod hvor svært jeg endelig har det. Det var som om de hele tide sagde til mig - jeg skal bare tage mig selv i nakke og tage mig sammen til at gøre tingen. Ja lang fra sandhed - det viser bare at disse personer ikke forstod mit handicap og det gjort lederne af systemet heller ikke. Sidste år ved marts måned, var jeg kørt så psykisk ned fordi der var ingen af dem der kom og hjælp mig i min hverdag der forstod mig. Bl.a. også derfor jeg tog en kniv og skær mig selv i armen, fordi jeg ikke kunne fortælle dem at de havde kørt mig psykisk ned.
Jeg var blevet kørt så langt ned psykisk at jeg blev bange for at komme ud - jeg blev bange for tingen igen og alle mine oplevelser fra skoletiden kom op i mig igen. Sådan noget sker der også oppe i min hjerne, når jeg måder mennesker der ikke forstår mit handicap - disse personer er også med til at køre mig psykisk ned, da jeg føler at jeg er dum og jeg føler virkelig at der er ingen der kan se på mig at jeg endelig har et handicap. Nej der er ingen der kan se at jeg har et handicap fordi jeg har et usynligt handicap. Så må de også forstå at når min mor skriver til disse mennesker der ikke forstår mig. Så må de også sige okay - vi troede vi forstod Berit, men det kan vi godt se vi ikke gør eller læse om tingen som jeg skriver om på min hjemmeside.
Der er bare det ved det. Disse mennesker der ikke forstår mit handicap ikke vil kendes ved at de ikke forstår mig. Tænk på at min hjerne er ikke normal, fordi jeg mangler et stof i hjerne, der gør at jeg er blevet ramt af handicappe ADHD. Eller hvad men nu skal kalde det.

Da jeg var inde i det system, hvor de ikke forstod mig. Var det min mor der hjælp mig når jeg mødte mennesker der ikke kunne og kan forstå mit handicap. Hvis jeg var inde i Aalborg for døve, hvor jeg er inde under nu og jeg havde disse to kontaktpersoner som jeg har nu.
Var det også dem der havde skrevet mails til dem der ikke forstår mig og så var det også dem der havde tage sig af tingen, når men løb ind i mennesker der ikke forstår mit handicap

Når jeg måder mennesker der ikke forstår mit handicap og der ikke forstår hvorfor jeg får hjælp af min mor og af mine støtte/kontaktpersoner. Så rammer det mit hjerte utrolig meget - ja jeg er et vokse menneske, men mit hjerne er jo ikke som andres hjerner er.
Mit hjerne er ikke normal som den skal være da jeg mangler det stof i hjerne, der gør at jeg ikke har brug for hjælp og at jeg handler om jeg gør, når der sker noget. Der er en grund til at jeg får hjælp af min mor og af mine to støtte/kontaktpersoner - den hjælp kan jeg ikke forklare, da jeg er bange for om men kan forstå det jeg skriver.

Jeg ser normal ud uden på, men inde i min hjerne er jeg ikke normal og det er derfor der er mange der ikke kan forstå mit handicap, fordi men ikke kan se og høre på mig at jeg har et handicap.
For jeg virker normal lige som alle andre mennesker på min egen alder - så er det bare de ting jeg har brug for hjælp til og jeg kan op ingen måder SELV gøre for at jeg har brug for hjælp til tingen og mit liv er som det er. Og mit liv er som det er fordi jeg er handicappet.

Når jeg skriver eller siger at jeg er dum og hvad men ellers kan finde på at skrive om sig selv. Er det min måde at fortælle på at jeg er psykisk nede og jeg har brug for omsorg og kærlighed. Så har jeg ikke brug for at få at vide - at jeg skal tage mig selv i nakken. Det er ikke på den måde men hjælper en person med ADHD på.
Der i mod går man ind og viser omsorg over for person med ADHD. Når mennesker kommer og sige åh du skal bare tage dig selv i nakke, så er det noget vi personer med ADHD ikke kan, fordi vores hjerne ikke er i stand til at gøre det. Hvis man siger det til en person uden ADHD vil personen uden et handicap ikke blev såre over det.
Som en person med ADHD bliver. Vi personer med ADHD er mere følsom og sårbare, fordi vi altid er blevet set ned på, fordi vi ikke kan de samme ting som andre mennesker kan. Det er ikke alle personer med ADHD der bliver lige såre over tingen og der er heller ikke alle personer med ADHD der er en følsom og sårbar person. Jeg hører til disse personer med ADHD der er MEGET følsom og sårbar.

Hvad er det der sker oppe i en persons hjerne som der har ADHD, ja det vil jeg prøve at forklare lidt om så godt jeg nu kan. En person med ADHD er lige så klog som en person uden ADHD. En person med ADHD har bare svært ved nogle ting. I skole tiden havde jeg svært ved at læse, skrive og regne. Jeg kunne ikke finde ud af det og den dag i dag har jeg stadigvæk svært ved at læse, skrive og regne. Jeg er blevet bedre til det, fordi jeg kom på en skole, hvor de forstod at tage den omsorg og støttet der skal til, når man har ADHD.
En person med ADHD har også svært ved at forstå hvorfor andre reagere som de gør, de har svært ved at styre deres temperament. Det sker når de måder uvidende folk der ikke forstår hvorfor en person med ADHD har svært ved tinge. For en person med ADHD kan og at svært ved at udtrykke sig for de vanskeligheder de har.
Det er svært for andre mennesker at forstå en person med ADHD har de vanskeligheder, som person med ADHD har og derfor sker der tit misforståelser og personer uden ADHD kommer til at såre den person der har ADHD. Sådan har jeg selv opleve det utallige af gange.

På næste side, kan du læse
lidt mere om mig selv